REFERENCER

Referencer

Anbefalinger fra mine kunder...

Kvinde 41 år - coaching 2018:

*****Den bedste coachingsession EVER:-)

Nogle gange er livet noget rod, og tankemylderet føles som et evindeligt fald af tetrisbrikker der dumper vilkårligt ned fra “gud-ved-hvor”, og som man ikke kan få til at falde i hak lige meget hvor meget man prøver.

Sådan havde jeg haft det længe og efter utallige selvhjælpsartikler, 1 times sessioner hos en coach og et utal af opslidte veninder og venner, gik det op for mig at jeg havde brug for én til at hjælpe mig med at få struktureret mine tanker og løbe (eller måske bare gå) i den rigtige retning. Det skulle ikke være noget med “1 time og så kom igen i næste uge” - nej det skulle være noget med at ALT blev kastet op og puttet i mentale kasser, og at det overblik skulle gøre det klart for mig hvad der var op og ned, rigtigt og forkert. I mit hoved tænkte jeg : “4 timer, et whiteboard, en helt udefrakommende til at facilitere og rådgive og så bare fokus på overblik og fremdrift”

Men hvor fandt jeg lige den rette til den opgave?

….og DER STOD CAMILLA! Helt klar på sådan en opgave. Uden kendskab til mig, til historien, formålet, outputtet eller formen sprang hun ud i opgaven. I samarbejde fandt vi en form, og Camilla var knivskarp i sine spørgsmål, sin feedback og sine løsningsforslag. Og jeg mener KNIVSKARP i alle 4 sammenhængende timer (!!!) vi brugte sammen. Ingen pauser, ingen irriterende “hvad synes du selv”- spørgsmål - bare lyttende, reflekterende og interesseret. Løsningsorienteret og helt uden at dømme. Rolig og afbalanceret. Skarp, struktureret og inspirerende…. og virkelig god til at tegne tændstiksmænd :-)

Jeg mødte Camilla uafklaret, forvirret, træt og en anelse modløs…. men gik afklaret, handlingsorienteret og skarp fra vores session. Jeg havde fået overblik, men jeg havde også fået VIRKELIG GODE indspark og bedst af alt - jeg skulle ikke komme tilbage efter en uge og redegøre for fremdriften eller mangel på samme. Camilla var der bare - på mine præmisser og uden forventninger.

Jeg kan på det varmeste anbefale Camilla og InspireCoaching.

 

Katrine - coaching 2015:

Det er så meget nemmere når man ved hvad man vil - Tak!


Karen - coaching og NADA 2019:

Med NADA og coaching hos Camilla, oplever jeg at mit system (krop, sjæl, hjerte, hjerne) får lige præcis det, det kalder på...

Nogen gange er jeg "vågnet" med en fantastisk energi i kroppen og tankenog glæden over at jeg bare SKAL ud og købe et par støvler hurtigst muligt!

Andre gange er det en stille ro som forplanter sig i hoved og hjerte - en følelse af at det hele skal nok gå!

Andre gange igen bliver jeg lidt rundt på gulvet, men når hovedet rammer puden samme aften får jeg som oftest den aha oplevelse der har været undervejs.

NADA og coaching er godt for alle som vakler; som tvivler; som ængstes!

Jeg mærker jeg er i trygge hænder og at universet vil mig det godt!

 


Ditte 30 år -   mentor 2016:

Du er en fantastisk mentor og et  ualmindeligt jordnært menneske

.

Stine 32 år - mentor 2015:

Jeg har ikke særlig god kemi med min sagsbehandler, så det betyder rigtig meget for mig at have min mentor hvor kemien er god og som tingene så kan køre igennem.

Desuden kan jeg næsten altid få kontakt til hende. Når det hele ramler for mig, kan jeg ringe og få hjælp næsten med det samme og skal ikke vente til telefontiden den pågældende dag, hvor jeg heller ikke kan vide mig sikker på at få kontakt til min sagsbehandler.

Hun kan hurtigere etablere et møde når jeg har det svært og jeg føler at hun er langt mere inde i min sag. Jeg skal ikke først informere om min sag ved hvert møde.

Desuden er hun altid klar til at lytte eller til at rådgive og vejlede over telefonen og hun får hurtigere ting til at ske og kan aflaste mig på alle områder omkring kommunen, hvis jeg selv kan have svært ved at gennemskue eller overskue det.

Det giver mig en enorm tryghed for mig i hverdagen at vide at hun er ved min side og altid står klar til at hjælpe mig i de svære stunder og desuden har hun rykket mig meget, ved at stille de spørgsmål og skabe de refleksioner over mine uhensigtsmæssige handlemønstre, som jeg ikke selv formår.

Uden min mentor var jeg ikke nået så langt som jeg er i dag. Via kærlige skub guider hun mig i den rigtige retning og gør mig til en bedre udgave af mig selv.


Regitze - coaching 2017:

Inspirerende, værdifuld og hjertevarmt menneske, er kun få af de ord der beskriver Camilla. Min dybeste respekt til dit virke. Du møder mig uden fordomme, med et modspil og empowerment, der ikke kun for mit virke og mig, får det hele til at blomstre.

Vil til en hver tid anbefale dig til alle der måtte have brug for et kærligt klap og skub fremad, om det er personligt eller erhvervsmæssigt!

 

Alexander - coaching 2017:

Bedste coach jeg har mødt. Hun fik mig ud af et mørkt sted. Camilla er det mest empatiske menneske der findes, og jeg vil klart anbefale hende som den første til alle som enten har brug for en coach, samt folk som befinder sig et mørkt sted fuld af tvivl.


Kvinde - deltager Retreat Sverige 2018:

Det var et fantastisk sted der var blevet lejet, som indbød til ro og selvindsigt. Opholdet forandrede simpelthen mit liv og har givet mig ro og accept af mit liv, som det ser ud nu. Jeg vil af hele mit hjerte sige tusind tak for opholdet.


Kvinde - deltager Retreat Sverige 2018:

Jeg fik roen med mig - en pause hvor fokuset var bare at være og mærke. Alle var der for det samme og alligevel med her sit behov. Alle gik ind i det og mødte hinanden lige der hvor behovet var. Det gjorde at trods en gruppe af mennesker der ikke kendte hinandens ønsker og behov; blev til én gruppe med en dynamik af god energi. Dejlig pause!


Kvinde - deltager Retreat Sverige 2018:

Jeg fik indsigt i mig selv i weekenden, på en måde jeg ikke troede var muligt.

Inspire Coaching v/ Camilla Elise Hansen

T: 2021 6621 - E: camilla@inspirecoaching.dk