OM

Camilla Elise Hansen

Coaching, Mentoring & NADA-behandling

Det er altid svært at beskrive sig selv - eller ihvertfald beslutte sig for hvor man skal starte og hvad der vil være interessant for andre at kende til. Jeg har dog valgt, at du her kan læse både hvem jeg er professionelt, samt hvem jeg er privat. Det har jeg gjort, fordi jeg mener vi alle er hele mennesker og skal anskues som sådan. Derfor kan det faglige ikke stå uden det private og omvendt. Det er sådan jeg ser mig selv og  også sådan min tilgang er i mit arbejde med og samarbejde med andre mennesker, og dermed hvad du kan forvente at blive mødt med i et samarbejde med mig.

 

PRIVAT

Jeg er 49 år. Gift med Niels, med hvem jeg har to voksne sønner. Jeg har  selv  i perioder haft svært ved at finde retningen i mit liv. Det ændrede sig, da jeg uddannede mig til coach, fordi der  følte jeg  for første gang længe at  have fundet fyrtårnet i mit liv, i forhold til hvad jeg skulle arbejde med professionelt fremover.   

 

Min fritid bruges meget gerne i løbesko, med nærværstræning, yin yoga og egen-udvikling, eller med familie og venner. Livet generelt handler for mig om at finde en balance mellem alle aspekter af hvad livet indeholder.

Hvem er jeg som coach?

Jeg er empatisk, rolig, nærværende, tillidsvækkende og meget ydmyg overfor min rolle som coach, rådgiver og mentor i dit  liv. Jeg  går helhjertet ind i  enhver opgave og ser det som min fornemste opgave at støtte mine kunder så de får noget med fra alle sessioner.

 

Min baggrund og mit faglige fundament

Jeg er uddannet systemisk coach fra Ørsted Udvikling &  Ledelse og har læst Masterclass i Psykologi hos Probana Businesschool. Jeg startede mit virke med at være sikker på, at jeg skulle undervise og coache i organisationer. Men det blev hurtigt klart for mig, at mit hjerte brændte for nærvær, relationer, hjertets forbindelse og balancen i livet.


Jeg elsker at så et frø, og se det gro, i alle livets forhold og bruger derfor både refleksionsøvelser, NADA behandling og coaching i mit arbejde med klienter.

 

Til daglig er jeg Souschef i en afdeling i Holbæk kommune, hvor vores primære opgave er Social Rehabilitering. 

 

Derudover har  jeg en bred palette af erhvervserfaring. Jeg har en uddannelse som markedsøkonom, og har arbejdet som salgs-, event- og marketingkoordinator og inden da arbejdede jeg i   dag- og døgninstitutioner.

CV:

2019:

PTSD i praksis ved Jacob Thorseen


2018:

NADA-behandler fra NADA Danmark

 

2017:

ONE - Det Oplevede Nærværs Effekt ved Janni Frank

 

2017- nu:

Souschef i Støtte til jobrehabilitering

 

2017:

Kommunikation og motivation i vejleder- og beskæftigelsesindsatsen;

Diplom i beskæftigelse fra Metropol og MPloy

 

2015:

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen; 

Diplom i beskæftigelse fra University College Sjælland

 

2014-2018:

Koordinator for Mentorindsatsen og fungerende mentor

 

2013-2014:

Jobkonsulent

 

2013:

Masterclass i psykologi fra Probana Businesschool

 

2013:

Systemisk coach fra Ørsted Udvikling & Ledelse

 

2001-2013:

Salgs-, Marketing- og Eventkoordinator

.

1989-2001:

Medhjælper i integreret institution og på døgninstitution med udviklingshæmmede børn og unge

Inspire Coaching v/ Camilla Elise Hansen

T: 2021 6621 - E: camilla@inspirecoaching.dk